Search
Search Menu

Om undervisningen

Du er:

Du er musikpædagog i musikskolen, folkeskolen, gymnasiet, på seminariet, på universitet, på konservatoriet eller andre steder og har sikkert altid haft lyst til at lade klaveret indgå som en mere integreret del af din undervisning men har manglet videreuddannelsesmuligheder som har kunnet udvikle dine klavermæssige evner, så dine egne høje musikalske standarder også kommer til udtryk i dit klaverspil.

Du kender måske situationen:

  • Du undgår at bruge klaveret i din undervisning – ikke pga. af manglende lyst men pga. mangel på tiltro til egne evner
  • Transponering!!!! – Er der ikke en knap man trykker på?
  • Jeg har ikke overskud til både at spille klaver og lytte til mine elever!
  • Jeg spiller altid på samme måde! – og helst i C-dur!
  • Det skal i hvert fald ikke være mig som spiller til fællestimerne!
  • Jeg tør ikke engang spille til mine egne børns musikudfoldelser!

Jeg er:

Jeg hedder Tormod Vinsand og er uddannet som cand.phil. i musikvidenskab. Jeg er pianist, komponist, arrangør og har siden 1988 undervist på Rytmisk Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet. Siden 2013 har jeg været musikskoleleder på Rødovre Musikskole. Forfatter til bogen ”Jazzbecifring på klaver” – Edition Wilhelm Hansen 2011 og “Jazzbecifring på klaver – 2” – Edition Wilhelm Hansen 2014.

Dit udbytte

  • Hvordan kan jeg forbedre mit klaverspil, så kvaliteten i det musikalske output i min egen undervisning forbedres markant?
  • Hvordan kan jeg forøge min viden på det harmoniske område, så mit akkompagnement lyder stilistisk rigtigt?
  • Hvorfor fornemmes min venstrehånd som et appendiks til kroppen?
  • Hvordan forbedrer jeg mit venstrehåndsspil?
  • Improvisation på klaveret – det vil jeg gerne kunne!
  • Hvordan laver man fills?
  • Hvordan kan min egen undervisning blive mere inspirerende for både eleven og mig selv?

Fordele ved kurset

  • Du får et større musikalsk overblik og bedre klaverkundskaber (teknik, spillemåder, stilkendskab, akkompagnementsmodeller)
  • Du kommer til at fremstå som en underviser med høje faglige kompetencer udover dit eget fagområde
  • Du får større faglig respekt blandt kolleger og elever
  • Jo flere kompetencer du får – jo større jobmuligheder får du
..

Leave a Comment

Required fields are marked *.