Search
Search Menu

Kursuspakke 6 – musikinstitutioner – jazzbecifring

Kursus i rytmisk brugsklaver – jazzbecifring

Mange musikpædagoger, som spiller rytmisk brugsklaver i undervisningen, kender fornemmelsen af at gentage sig selv harmonisk og rytmisk. Der står C7 i becifringen og akkorden kommer til at lyde på samme måde hvadenten det drejer sig om en Kim Larsen-sang eller en lækker jazzballade. Tilsvarende bliver det ofte det samme groove som går igen, og resultatet bliver hverken særligt inspirerende at spille eller at høre på for eleven.

Lysten til at udvikle sit eget klaverspil er der sikkert mange som har, men man får ikke gjort noget ved det pga. manglende overskud og tid samt ikke mindst manglende efteruddannelsestilbud

Med udgangspunkt i en nylig udgivet bog ”Jazzbecifring på klaver” – Tormod Vinsand (Edition Wilhelm Hansen) tilbyder jeg et kursus, som vil forbedre kursisternes forståelse af jazzharmonik i forbindelse med akkompagnement og melodispil. Jazzbecifring betyder for mange ”højt opbyggede akkorder” og spørgsmålet er så hvad skal man bruge det til, når den meste rytmiske undervisning tager udgangspunkt i pop/rock. Men man kan faktisk finde disse akkordtyper i mange genrer herunder bossa nova. Harmonikken i amerikansk pop/soul er stærkt påvirket af jazzens klangunivers – tænk blot på komponister/sangere/grupper  som Stevie Wonder, Burt Bacharach, ”Earth, Wind and Fire”, Alicia Keys, Norah Jones,  – men også i Danmark kan man mærke indflydelsen hos  f.eks. Martin Brygmann, Rugsted & Kreutzfeldt, Kasper Winding etc.

Behersker du de mest gængse jazzvoicings og jazzgrooves, vil dit klaverspil fremstå mere differentieret og mere udtryksfuldt. Du kan f.eks. voice føromtalte C7, så den stilistisk og æstetisk er dækkende i den lækre jazzballade og sammen med et veldefineret groove kan du understøtte elevens musikalske udfoldelser, så resultatet bliver musikalsk tilfredsstillende og inspirerende for dig og ikke mindst for eleven.

Kursusindhold

Kursets udgangspunkt er bogen ”Jazzbecifring på klaver” – Tormod Vinsand  (Edition Wilhelm Hansen) og den medfølgende CD, som indeholder indspilninger af alt gennemgået materiale – se nærmere på http://webshop.ewh.dk/product.asp?product=44983

Kursustilrettelæggelse

4 kursusdage á 3 timer (eks. lørdage kl. 09-12) for 4 kursister.

En kursusdag er delt op i

  • 1 fællestime med gennemgang af teoretisk materiale
  • 30 minutters soloundervisning pr. kursusdeltager, hvor fællestimens teoretiske materiale prøves i praksis (soloundervisningens indhold kan dog tilrettelægges individuelt)

Det er en forudsætning at kursisterne anskaffer sig  ”Jazzbecifring på klaver”. Ved fælles bestilling kan bogen erhverves via undertegnede til særpris 180 kr. – vejledende pris 229 kr.

Kursusdag 1

Kl. 09.00 – 09.50 – Fælles for alle kursister

Gennemgang af II-V-I i dur samt udarbejdelse af akkompagnement til ”Det er så let!”

Kl. 10.00 – 12.00 – 30 minutters soloundervisning pr. kursusdeltager, hvor fællestimens teoretiske
materiale prøves i praksis (soloundervisningens indhold kan dog tilrettelægges individuelt)

Kursusdag 2

Kl. 09 – 09.50 – Fælles for alle kursister

Kort opsummering af sidste times indhold samt udarbejdelse af fuld sats med melodi, harmonik, groove og bas af ”Det er så let!”

Kl. 10.00 – 12.00 – Soloundervisning á 30 minutter (soloundervisningens indhold kan dog tilrettelægges individuelt)

Kursusdag 3

Kl. 09.00 – 09.50 – Fælles for alle kursister

Gennemgang af II-V-I i mol samt udarbejdelse af akkompagnement til ”Imolosselet!”

Kl. 10.00 – 12.00 – Soloundervisning á 30 minutter (soloundervisningens indhold kan dog tilrettelægges individuelt)

Kursusdag 4

Kl. 09.00 – 09.50 – Fælles for alle kursister

Kort opsummering af sidste times indhold samt udarbejdelse af fuld sats med melodi, harmonik, groove og bas af ”Imolosselet!”

Kl. 10.00 – 12.00 – Soloundervisning á 30 minutter (soloundervisningens indhold kan dog tilrettelægges individuelt)

Pris: 12.800 kr. + moms

Leave a Comment

Required fields are marked *.