Search
Search Menu

Bøger

nybogJazzbecifring på klaver - 2bog3 grundbog

Jazzbecifring på klaver | also available in English

Til bogen er der knyttet 12 filmworkshops, som viser smarte genveje og cowboytricks til akkordforløb og akkorder. Filmene kan ses under Gratis videoer.

Mange ikke-pianister (forstået som musikere, som ikke har klaveret som hovedinstrument) har i tidens løb med skiftende held forsøgt at overføre visebecifringens principper til jazzbecifringen. Med Jazzbecifring på klaver giver Tormod Vinsand nogle retningslinjer, som kan afmystificere processen melodi + jazzbecifring. Brugeren kommer her i besiddelse af redskaber, som gør at man kan skabe en klaversats, der fyldestgørende redegør for en kompositions melodik, harmonik og rytmik.

Bogen er ikke tænkt som en jazzklaverskole men som en indføring i arbejdet med jazzharmonik og melodispil på klaveret. Dette med udgangspunkt i standardjazzen – her menes jazz, som har sit harmoniske udgangspunkt i II-V-I-forbindelser.

Den vedlagte CD indeholder samtlige numre i bogen – indspillet af forfatteren selv.

Bogens materiale er anvendt på de tre institutioner og henvender sig primært til musikstuderende som ikke har klaver som hovedinstrument på konservatorier, universiteter, seminarier og Musikalsk Grundkursus (MGK). Men andre som har interesse for emnet og som har en grundlæggende teoretisk viden om musik kan også have glæde af bogen.

Du får større udbytte af “Jazzbecifring på klaver”, hvis du samtidig ser de tilhørende videoer.

Udgivet med støtte fra Rytmisk Musikkonservatorium, København.

Anmeldelse

Anmeldelse af “Jazzbecifring på klaver” i fagtidsskriftet Dansk Sang – april 2012:

Er en perfekt bog til alle dem, der vil føres ind i jazzharmonik og melodispil. Tormod Vinsand ruster læseren på en overskuelig måde til at hoppe ud i den svære kunst at lave jazzsatser. Når man læser bogen, går det langsomt op for én at jazzmusikkens improvisatoriske tilgang er fulgt af en stram matematik, som giver musikken den ”rigtige” udvidede klang og harmoni. Og når først Tormod har forsynet os med de rigtige nøgler, så kan man få alt til at lyde af jazz. Så mangler man bare at øve sig og lytte. For jazz er ikke kun udvidede akkorder, men også en stilart, som lægger vægt på musikerens evne til at forme musikken med sine instrumentale færdigheder.

I bogen bliver læseren trygt ført ind i harmonikken med 6 af Tormods egne kompositioner som skelet. De er meget meget fine, men kan efter min mening ikke bide skeer med de gamle klassikere, som bogen skal give læseren redskaber til at lyde godt. Jeg tror i høj grad på det eksemplariske princip. For de fantastiske kompositioner giver læseren både gensynets glæde og en drivkrat til at øve sig og lysten til at stå på tæer. Under alle omstændigheder er det fantastisk, at der endelig er kommet en dansk koncentreret udgave af Mark Levines bibel for jazzpianister ”The jazz piano”. Tormods bog vil helt sikkert være et godt køb til studerende på MGK, Musikvidenskabelige Institutter, seminarier, og bifag i klaver på konservatorierne. En dansk lækkerbisken for de sultne, som endnu ikke er hjemmevante i jazzkøkkenet. Værsgo at spis’!!

Bjarne List Nissen

Køb bogen

→ Bogen kan købes hos noder.dk
→ Også tilgængelig som E-bog

Jazzbecifring på klaver – 2 | also available in English

Edition Wilhelm Hansen 2014

Denne bog er en opfølgning af ”Jazzbecifring på klaver” (Edition Wilhelm Hansen 2011), og det vil være en derfor være stor fordel for dig at være bekendt med de teknikker og begreber, som ”Jazzbecifring på klaver” gør rede for.

Fokusområde

Der findes mange måder at spille jazzklaver på. I ”Jazzbecifring på klaver” redegjorde jeg for nogle retningslinjer i forbindelse med udarbejdelse af akkompagnement og melodispil, men der er selvfølgelig mange andre spillemåder eller teknikker, man kan benytte sig af.

I denne bog har jeg valgt at fokusere på 4 typiske spilleteknikker:

  • Del 1 – Arpeggiospil i venstre hånd
  • Del 2 – 4-stablede akkorder i en klaversats
  • Del 3 – Venstrehåndsakkorder
  • Del 4 – Overliggende 3-klange i forbindelse med akkompagnement

Til at illustrere de forskellige teknikker har jeg udarbejdet kompositioner, som stilistisk er tilpasset, så de forskellige teknikker giver musikalsk mening og forhåbentlig er til at spille.

Målgruppe

Målgruppen for denne bog er klaverspillende studerende ved MGK, musikvidenskabelige institutter, seminarier og konservatorier og selvfølgelig andre interesserede. Et       solidt kendskab til teori; – et godt nodelæsningsniveau samt klaverfærdigheder ud over begynderniveau vil gøre udbyttet af bogen større.

Udgivet med støtte fra Institut for Kunst og Kulturvidenskab – Musikvidenskab, Københavns Universitet

Køb bogen

→ Bogen kan købes hos noder.dk
→ Også tilgængelig som E-bog

Gehørsinstudering på klaver

Gehørsindstudering på klaver – grundbog og arbejdshæfte

Gehørsindstudering er en almindelig praksis i udøvelsen af rytmisk musik, og denne praksis anvendes også på den rytmiske musiks pædagogiske område. Men hvordan kan man som musiklærer musiklærer arbejde målrettet med gehørsindstudering? Hvad kræver det af læreren i en pædagogisk situation? Hvordan kan en typisk gehørsindstuderingslektion udforme sig? Hvor finder man velegnet materiale? Spørgsmålene er mange.

I Grundbogen angives vejledninger og cowboytricks til hjælp ved gehørsindstudering.

Til grundbogen hører et Arbejdshæfte (WH33106A). Her kan eleven/den studerende arbejde med satserne uden uden vejledninger og cowboytricks.

Køb bogen

→ Grundbogen kan købes hos noder.dk her.
→ Arbejdshæftet kan købes hos noder.dk her.

Leave a Comment

Required fields are marked *.